Fuglefotografering

Fotografering af fugle i natur /miljø

Fuglefotografen på rette sted på rette tid – Art Wolfe: kondorer

Foruden tålmodighed og dygtighed som fuglefotograf handler det også om at være på rette sted på rette tid for at opnå de rigtig gode fuglebilleder. Naturligvis kan vi ofte være heldige at støde ind i en god chance for at tage et godt fuglebillede, men først og fremmest gælder det om at være ude de rigtige steder under de rette vejrmæssige og fuglemæssige betingelser.

Derfor viser jeg her en interessant video for fuglefotografen, idet den viser den verdenskendte naturfotograf Art Wolfe i gang med at fotografere kondorer i Patagonien i Sydamerika. Og er der noget, der synes oplagt, så er der tale om, at Art Wolfe er på rette sted under de rette fuglemæssige betingelser her i Torres del Paine, Chile. Giv dig tid til at nyde suget som fuglefotograf:

Desuden er der mere om Art Wolfes udstyr og tips til at bruge autofokus til disse kondoroptagelser.


 

Se videoen med Art Wolfe i høj eller lav opløsning:
High | Low

Her ser vi Art Wolfe bruge sine Canon autofocus linse til at indfange de flyvende kondorer på denne spektakulære klippetop i Torres del Paine i Chile.  Og på siden her er der yderligere specifikationer til Art Wolfes fuglefotografering.

Jeg vil senere vende tilbage til flere videoer med Art Wolfe og andre dygtige naturfotografer – til glæde og inspiration for danske fuglefotografer.
Søren Breiting, A-Z Fotos

Reklamer

marts 8, 2008 Posted by | Fuglefotografering på video | , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Fuglefotografering som hobby og naturbeskyttelse

I denne blok vil du kunne finde mine tips og overvejelser over fuglefotografering, både som en vidunderlig hobby og som et beskedent bidrag til naturbeskyttelse i Danmark og i den øvrige verden.

Jeg har dyrket fuglefotografering, siden jeg var dreng med større eller mindre held. I de allerførste år havde jeg masser af tid, men helt umuligt udstyr. Nu har jeg godt udstyr, men sjældent den tid, der skal til. Mon ikke mange andre fuglefolk genkender den situation?

Det er jo sådan med fuglefotografering, at hvis der er ÉN ting, det kræver, så er det tid og tålmodighed. Nå, men det vender vi sikkert tilbage til. Du er altid velkommen til at bidrage med en fornuftig kommentar nedenunder. Jeg sletter kun kommentarer, der er helt hen i vejret.

Så velkommen tilbage til denne blog om fuglefotografering og naturbeskyttelse.

Søren Breiting

A-Z Fotos

Fotograf i BIOFOTO

PS. Jeg prøver at samle lidt information om Fugleliv her

marts 8, 2008 Posted by | Generelt om blog om fuglefotografering | , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar